Weekly News

Vi tør ikke smide telefonen ud

Frygt for, at andre kan få adgang til gamle data, er en medvirkende årsag til, at danskerne ikke skiller sig af med elektronisk affald.

Et rigtig godt alternativ til genbrugspladsen er at sælge sin brugte elektronik.

Hvis du stadig har din gamle laptop fra 2005 stående på loftet eller i et kælderrum, selvom du godt ved, du aldrig kommer til at bruge den igen, er du ikke alene. Danskerne ophober større og større mængder brugt elektronik, og en del af årsagen er, at vi er bange for, at andre skal få fingre i de data, der gemmer sig på vores gamle telefoner, computere og tablets.

– Der er flere grunde til, at vi forbrugere holder på den gamle elektronik. En af dem er, at vi er bange for, at vores data ender i de forkerte hænder og kan blive misbrugt, siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver inden for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk.

Og frygten er ikke ubegrundet. Hvis man vil være sikker på, at andre ikke kan finde gamle feriebilleder og andre informationer, skal man sørge for at slette sine personlige data fra apparaterne på korrekt vis, inden man sælger dem eller sender dem på genbrugspladsen.

– Det er vigtigt at få slettet personlige data, hvis det er en pc, tablet eller telefon, man skiller sig af med. Man kan se vejledninger for både harddiske og mobiltelefoner på vores hjemmeside taenk.dk, siger Vibeke Myrtue Jensen.

En anden årsag til, at vi har svært ved at skille os af med det elektroniske affald, er frygten for at smide noget ud, vi senere kommer til at savne eller mangle. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen ejer de danske familier i gennemsnit 393 kg elektronik, hvoraf 11 procent ikke har været i brug i løbet af det seneste år, og hos Forbrugerrådet Tænk genkender man problematikken.

– Vi gemmer brugt elektronik i tilfælde af, at vi får brug for det igen eller brug for reservedele derfra. Men det sker sjældent, for det kan være svært at få det repareret og dyrt i forhold til at købe nyt, siger Vibeke Myrtue Jensen.

– Samtidig gemmer mange på gammelt udstyr for ikke at miste beskeder, dokumenter og billeder, der betyder noget for dem. Begge dele medvirker til, at vi ofte ender med at have tingene stående i mange år, uden at de nogensinde bliver brugt igen, tilføjer hun.

En forklaring, som understøttes af citater fra en kvalitativ undersøgelse om elektronisk affald, Miljøstyrelsen har gennemført.

– Det er angsten for, at man skal bruge det og man så ikke kan få fat på det. Derfor beholder jeg lige DVD’en, CD’erne, osv., lyder et af dem.

– Jeg kalder skuffen for min kærestes ”mandrawer”. Han bruger det ikke, men det er også gamle minder, lyder et andet.

Som forbruger er der en del, man kan gøre for at blive bedre til at skille sig af med det elektroniske affald på en fornuftig måde. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen genbruger danskerne kun 30 procent af det elektroniske affald, mens 70 procent smides ud, og den fordeling kan man som forbruger bidrage til at ændre på, bl.a. ved i højere grad at sælge eller forære sine brugte elektroniske apparater til andre.

– Et rigtig godt alternativ til genbrugspladsen er at sælge sin brugte elektronik, og det er der tre grunde til. Dels giver det dig mulighed for at få penge for noget, du ellers bare ville have smidt ud. Dels får elektronikken et ”nyt liv” hos en anden, hvor det gør gavn og glæde. Endelig er det godt for miljøet, at tingene bliver brugt i mange år, da det reducerer behovet for at producere nye, tilsvarende produkter, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Som en sidste mulighed peger hun på genbrugsbutikker, hjemmesider samt de grupper, der i de seneste år er opstået på sociale medier, hvor man kan forære sine brugte ting til andre.

– Her får man ganske vist ikke penge for tingene, men man glæder andre og opnår de samme miljøfordele, som når man sælger dem, afslutter Vibeke Myrtue Jensen.

Fakta

Ifølge Miljøstyrelsen er den totale mængde af elektronik i Danmark fra 2000 til 2015 steget med seks procent. Stigningen skyldes bl.a., at vi på grund af befolkningstilvækst og en stigning i antallet af personer, der lever alene, er blevet næsten 250.000 flere familier i perioden.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler