Weekly News

Ellen Marie Braae, professor ved institut for Geoviden skab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet. BY OG BYGGERI

Vi skal skynde os langsomt med klimatilpasningen

Der er mange aspekter at tage hensyn til i klimatilpasningen af vores byrum udover at opsamle og finde afledning af øgede vandmasser. Æstetiske, kulturelle, historiske og sociale interesser skal tænkes ind i løsninger af klimaændringerne. Danmark er langt fremme i processen, selvom der er mange udfordringer nu og i fremtiden.

Klimaforandringerne er med til at sætte en ny dagsorden for byernes udformning. De hyppige storme og kraftige skybrud, som rammer over hele landet, stiller store udfordringer til bl.a. kloaksystemerne i byernes gader, pladser og parker.

– Vi kan gå to veje, hvor man enten kan skabe større kloaksystemer til mere vand, eller man kan skabe en overflade, som bedre kan holde fast på de store regnmængder indtil det roligt kan sive ned i kloakken, fortæller Ellen Marie Braae, som er professor ved institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet. Som eksempel på det sidste er Hans Tausens Parken i København, som udover at danne skolegård for to skoler og et gymnasium også er opholdssted for områdets mange beboere. Herudover er der over 100 år gamle træer, som skal bevares, og parken har mange generelle kulturhistoriske værdier, som samtidig skal indrettes til at kunne tilbageholde op til 18.000 m3 regnvand.

– Der er mange værdiparametre, som skal tilgodeses i dialogen om nye klimatilpassede byrum, da tingene skal samordnes. Vi skal passe på ikke at lægge os for hurtigt fast på bestemte modeller, som kan blive normdannende. På trods af et massivt politisk pres på tilpasningen er der mange forskellige dagsordener at tage hensyn til. Det er vigtigt ikke kun at se på udfordringerne fra et problemløsningsperspektiv, men helst også at sætte barren lidt højere, påpeger Ellen Marie Braae.

Klimatilpasning er meget individuelt baseret i hvert område i verden, da de klimatiske udfordringer naturligt er meget forskellige. Der er rigtig mange penge og gode kræfter i spil på området her i landet, og Københavns kommune har truffet beslutning om 300 klimatilpasningsprojekter, som skal effektueres over de næste 20 år.

– København er den kommune, som er længst fremme her i landet, og den eksporterer faktisk i øjeblikket viden til New York om løsninger til fastholdelse af store mængder vand, fortæller Ellen Marie Braae. Københavns kommune brander sig på sine klimatilpasninger, men Danmark er større end København. Og der er, ifølge Ellen Marie Braae, behov for at løfte kompetencerne til at udnytte de synenergier, som klimatilpasningen giver, og de mange penge, vi fremover kommer til at bruge på området – langt bedre end det i dag er tilfældet.

– Mange kommuner står med problemer. Se bare på de sidste par storme, og i de små og udsatte kommuner har man måske ikke tilstrækkeligt overskud, hverken fagligt eller i kroner og ører til at løfte udfordringen ud over en snæver problemhåndtering, pointerer Ellen Marie Braae.

I disse år er klimatilpasning nærmest synonym med vandhåndtering, hvad enten det er vand, som kommer fra oven i form af regn eller ind fra havet. Men temperaturstigningerne kommer også til at ændre meget. De modvirker de sidste årtiers store indsats på vandmiljøet, og vandkvaliteten vil simpelthen falde med varmere klima.

– Fremover er der forskellige træarter, der ikke længere vil trives i Danmark, og nye såkaldte invasive arter kommer til. De forrykker balancerne i de økologiske systemer, og det ved vi dårligt, hvad det kommer til at betyde. Og så er der hele ”Heat Island”-effekten, hvor det ikke bare bliver varmere, men at det bliver meget varmere, dér hvor vi klumper os sammen. Så på den ene side tales der for, at vi skal bo tættere og på den anden side giver det os mennesker dårligere livsvilkår, slutter Ellen Marie Braae.

Del

Journalist

Maibritt Lund Pilgaard

Andre artikler