Weekly News

Vægt på City frem for Smart

Det handler om at forvandle viden til bedre levevilkår for indbyggerne i verdens byer. Og samtidig at gøre det billigere.

Vi får eksperterne i de enkelte siloer til at tale sammen.

Udviklingen af Smart Cities – intelligente byer – har to aspekter. Det ene er økonomisk, nemlig hvordan man kan udvikle og servicere byen billigere, det andet er mere blødt og handler om livskvalitet for borgerne.

– Når vi deltager i konferencer i udlandet mærker vi, at der er stor fokus på ”smart” og mindre på ”city”. Der er meget fokus på teknologi og kunstig intelligens. I København er vores fokus i højere grad på byen; på hvad borgerne gerne vil have, og hvordan vi gerne vil leve i byen. Derefter ser vi på, hvordan teknologien kan hjælpe til det, forklarer manager Marius Sylvestersen, Copenhagen Solutions Lab.

Københavns hovedmål er at gøre byen ren og grøn – herunder at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden allerede i 2020.

– Det sidste er en udfordring, fordi vi allerede har høstet de lavt hængende frugter med omstilling af kraftvarmeværker til biomasse og opstilling af vindmøller. Spørgsmålet er, hvordan vi kan styre byen mere effektivt, så vi kan komme i mål, siger Marius Sylvestersen.

I en by som København med mange gamle bygninger har mange af dem et stort energitab. Det skal der findes løsninger på. Imidlertid viser det sig også, at i moderne boliger, som i princippet skulle være energineutrale, er der et tab.

– Det må undersøges nærmere, og vi kan ikke se bort fra en form for ”civil ulydighed”, hvor beboerne f.eks. spærrer for ventilationskanaler, så bygningerne i energimæssig sammenhæng ikke kan fungere efter hensigten, forklarer Marius Sylvestersen.

Samtidig skal København – i lighed med andre storbyer – håndtere en voksende befolkning med en tilstrømning på 1.000 nye borgere hver måned.

– Det giver mere trafik, mere affald, mere slid på byen. Hvis de nye borgere skal have samme service som de nuværende, kræver det, at vi udnytter ressourcerne bedre. Jo bedre vi er til at guide trafikken, håndtere affald, udnytte parkeringsarealerne og de grønne områder, desto flere borgere kan vi rumme.

Tager vi affald i byrummet som eksempel, så udmønter det sig f.eks. i en planlægning af tømningen af skraldespande, der ikke som tidligere er baseret på faste ruter, men på intelligente skraldespande, der måler mængden af skrald, så renovationen sker, hvor der er behov. Tilsvarende opsamles der data om oprydningsbehovet ved festivaler og events, så indsatsen kan skaleres.

– Det sparer timer og mandskab og dermed penge, men det giver også borgerne en ren by, siger Marius Sylvestersen.

I forhold til f.eks. luftforurening er fokus på livskvaliteten. I dag er der to-tre større målestationer, men perspektivet er at måle mere lokalt og detaljeret.

– Mere viden kan føre til bedre planlægning, så vi kan mindske forureningen ved skoler og institutioner, og således at folk kan vælge cykelruter, der er roligere og mindre forurenede. I et større perspektiv har det også en økonomisk vinkel, nemlig at det på længere sigt giver en helbredsgevinst.

Gevinsterne ved at gøre byerne smarte – eller intelligente – ligger ikke altid hos den myndighed eller organisation, der skal tænke smart. Det kræver et helikopterperspektiv fra planlæggerne eller, om man vil, en vis altruisme. Når man sætter ind for at få et bedre flow i trafikken, er det således de enkelte borgere og virksomheder, der høster fordelene i form af mindre spildtid på vejene. I en by som København og de fleste storbyer vil den indsats endda i overvejende grad komme borgere, der pendler på arbejde fra andre kommuner, til gode. Dialogen er i gang.

– København er ingen ø. Mulighederne for at tænke smart inden for transport ligger i et tæt datasamarbejde med hele hovedstadsregionen og med hele Sjælland. Vi mærker interesse fra kommunerne omkring det nye Loop City (letbanen langs Ring 3, red.) for at finde nogle gode løsninger for fremtidens pendlere ved at få bundet trafikstyringen i forstæderne bedre sammen med den, der foregår i hovedstaden. Det vil forhåbentligt give en mere smidig afvikling af trafikken ind og ud af København, siger Marius Sylvestersen og fortsætter:

– Samtidig ligger der dog en gevinst for københavnerne i at afvikle den tunge trafik gennem byen, således at diesellastbilerne ikke skal stoppe og starte for mange gange, fordi vi på den måde reducerer partikelforureningen.

Selvom indfaldsvinklen er anderledes, adskiller Københavns mål for intelligent bydesign sig ikke voldsomt fra andre byers, så erfaringer kan sagtens udveksles.

Tilpasning til klimaforandringerne står også højt på dagsordenen, så man undgår oversvømmede kældre og nedbrud i infrastrukturen. Alle ved, at vand løber nedad, men med sensorer i kloakkerne får kommunen nu et mere detaljeret billede af strømmen.

– Klimaindsatsen kræver data om afvandingen, altså hvilken vej vandet løber. Løsningen handler om kloakkapacitet og om at inddrage de grønne arealer, så de kan opsuge eller opsamle overskydende vandmængder. Udfordringen er, at skybrud giver to slags vand, hvor det til at begynde indeholder megen forurening fra gaderne, men senere er rent. Den smarte løsning skelner mellem de to typer, forklarer Marius Sylvestersen

Tidligere gav det mening, at man inden for hver forvaltning opbyggede ekspertise inden for det relevante felt. Ulempen var, at der ikke var nogen udveksling af viden mellem disse forskellige ”siloer”.

– Smart Cities indebærer, at vi får eksperterne i de enkelte siloer til at tale sammen, f.eks. specialisterne i trafik og specialisterne i luftforureningsmåling. Så sker der en befrugtning mellem de to områder. Jo flere data vi er i stand til at udveksle, desto større gevinst er der. Den udvikling er på vej, pointerer Marius Sylvestersen.

Fakta

Copenhagen Solutions Lab koordinerer Smart City-indsatsen i Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Københavns kommune samt formidler kontakt til eksterne partnere.

Del

Journalist

Steen Blendstrup

Andre artikler