Weekly News

Stigende efterspørgsel på lager- og logistikbygninger

Globalisering, urbanisering og teknisk fremskridt er de tre parametre, som har skabt vækst i efterspørgslen på lager- og logistik­ejendomme.

I dag er ønsket til lager- og logistikbygninger, at de skal ligge meget tæt på både infrastruktur som motorvej og slutbrugerne.

Globaliseringen betyder, at produktionen i stigende grad vender hjem til Danmark igen efter en årrække, hvor Asien og Østeuropa har domineret; og det kræver lagerplads. Internethandlen repræsenterer det tekniske fremskridt, hvor lagrene indrettes med mere volumen. Og endelig betyder urbaniseringen, hvor danskerne i højere grad søger mod byerne, at lagrene også flytter sig geografisk.

Nye lager- og logistikejendomme skyder derfor op på centrale hotspots rundt omkring i Danmark. I modsætning til de ældre lagerbygninger, stilles der nye og mere avancerede krav til beliggenhed og faciliteter.

– I dag er ønsket til lager- og logistikbygninger, at de skal ligge meget tæt på både infrastruktur som motorvej og slutbrugerne. Vi oplever, at store klynger af logistik- og lagerejendomme skyder op i nye strategiske områder, hvor afstanden til kunderne er minimal, fortæller Senior Property Adviser Anders Rom fra CBRE, der er en af verdens førende erhvervsmæglere.

Der er især øget efterspørgsel på lager- og logistikejendomme i Taulov, Trekantområdet og op mod Århus samt i Høje Taastrup, Køge og Greve.

De moderne bygninger er mere effektive og med væsentlig flere porte og ramper, hvor varerne effektivt kan komme ud og ind. Og så rejser bygningerne sig i højden fra 12 m og opefter, hvilket adskiller sig væsentligt fra det ældre byggeri.

– Ude i bygningerne begynder man i højere grad at arbejde i højden, hvor automation og robotter sikrer effektivitet, og der kan arbejdes i flere niveauer på mezzaninen. Den maksimale udnyttelse i højden kommer udlejer til gode; for lejen bliver jo stadig betalt i m2 og ikke m3, forklarer Anders Rom og uddyber:

– Vi har kun set begyndelsen på det teknologiske fremskridt med automation. I dag er der dog enkelte lagre i Danmark, hvor ca. 90 procent af arbejdskraften er erstattet af robotter.

De ældre lagerbygninger er typisk dyre at bygge om til de moderne krav, og ofte ligger bygningerne heller ikke geografisk rigtigt i forhold til slutkundernes nye forbrugsmønstre. På trods af begrænsningerne er der også stor rift om alle eksisterende bygninger, fordi efterspørgslen er så stor. Men i fremtiden vil endnu mere nybyggeri skyde op.

Den eksplosive udvikling i internethandel og tredje parts logistik betyder, at tiden fra kunderne klikker på varen, til den er leveret på hjemadressen, kan afgøre virksomhedens konkurrecevne.

– I fremtiden vil vi se, at konkurrenceparametrene bliver, hvor hurtigt internetbutikkerne kan levere din vare, efter du har bestilt den. Derfor er placeringen af lageret altafgørende i en verden, hvor nethandlen flytter aktiviteten fra de fysiske butikker til lager- og logistikejendomme, fortæller Anders Rom.

CBRE er ikke den eneste aktør på markedet, som mærker fremgangen. Hos EDC oplyser de, at Københavns Kommune har besluttet at skabe 200.000 nye m2 til erhvervsbyggeri hvert år frem mod 2027 netop for at kunne møde den store efterspørgsel, der er på lager- og logistikejendomme. EDC fortæller, at nyeste tal fra Ejendomstorvets Udbudsstatistik viser, at ledigheden for lager- og produktionsejendomme i det seneste år er faldet med over 30 procent i Region Hovedstaden, hvilket svarer til mere end 200.000 m2.

Hos Colliers følger de også nøje med i udviklingen på erhvervsfronten. Det sker bl.a. i publikationen Colliers PULS, der nøje følger geografiske områder og udviklingen i og omkring de fleste større byer i Danmark, f.eks. København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, Kolding, Randers, Svendborg, Frederikshavn. 

Fakta

Danskerne er fortsat nr. to i EU, når det gælder e-handel. Det skyldes ikke mindst kvinderne, der indtager en særstatus i EU. 83 procent af briterne har e-handlet inden for det seneste år. Dermed slår de lige akkurat Danmark, der med 82 procent kommer ind på flot andenplads. Det er et langt stykke over gennemsnittet i EU, der er på 55 procent. Kilde: www.fdih.dk

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler