Weekly News

Puster nyt liv i forstaden

Projekt- og ejendomsselskabet ELF Development A/S står bag udviklingen af Irma Byen på Irmas gamle domicilområde i Korsdalskvarteret i Rødovre. 

Udviklingen af den 135.000 m2 store grund er transformeret til en ny bydel i Rødovre med 1.100 nye boliger. ELF Development A/S bygger også i Herlev et enkeltstående 27.000 etagemeter stort byggeri, som indeholder 250 boliger samt investeret i Posthusgrunden, hvor de skal bygge 90 boliger.

– Vi ser et stort potentiale i den transformationsproces, som er i gang i de københavnske forstæder. Kommuner som Herlev udbygger infrastruktur og vil gerne modernisere byen, forstærke det urbane og skabe et bymiljø i større skala, som kan tiltrække nye tilflyttere, siger udviklingsdirektør Niels Thorup.

ELF Development A/S beskæftiger sig med projektudvikling af eksisterende og nye ejendomme, både til ejer- og lejeboligmarkedet og er bl.a. aktive inden for opkøb af udviklingsejendomme i Storkøbenhavn. ELF Ejendomme A/S opbygger og driver desuden en portefølje af udlejningsejendomme primært beliggende i Storkøbenhavn. 

Del

Journalist

Kirsten Brandenborg

Andre artikler