Weekly News

Opkøb i vind- energibranchen

ALL NRG gruppen løfter sit vidensniveau med opkøbet af rådgivningsvirksomheden WTG Partners. Dermed står ALL NRG endnu stærkere som aktør i vindmølleindustrien. ALL NRG har været med til opførelsen af 93 procent af hele verdens offshore vindmølleprojekter. Blandt de vigtigste kompetencer er nettilslutning og installation af vindmøller i offshore miljøer.

– WTG Partners kommer til at bidrage med 25 års erfaring fra vindmøllebranchen og har især specialviden om inspektion og service af vinger og gearkasser. Det er en konkurrencemæssig fordel, som bliver afgørende, fortæller bestyrelsesformand Peter Thorlund Haahr og fortsætter:

– Viden og et højt teknologisk niveau er det vigtigste konkurrenceparameter i fremtiden, og målet er, at WTG Partners kompetencer skal løfte alle gruppens 1000 medarbejdere i teknologisk henseende.

Som led i ALL NRG gruppens strategiske fokus på viden har virksomheden opbygget sin egen ingeniørafdeling. Samtidig vil man, for at styrke den udvikling, foretage flere opkøb i fremtiden. Målet med opkøbene er at de enkelte virksomheder bliver styrket gennem synergifordele, som Peter Thorlund Haahr siger.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler