Weekly News

Nøglen til den digitale by

For første gang har verdens største messe for forbrugerelektronik, Consumer Electronics Show 2018 i Las Vegas, haft en afdeling for Smart Cities. Fænomenet har ramt mainstream.

Byerne er blevet centrum i en kamp om magten, og dermed markedet, i fremtidens gennemdigitaliserede samfund.

Sandheden er dog, at byerne er blevet centrum i en kamp om magten, og dermed markedet, i fremtidens gennemdigitaliserede samfund. Både i Danmark og globalt. Men hvorfor lige byer? Og hvem sidder med nøglen til udviklingen? Det interessante ved bysamfund er, at de indeholder alt, på godt og ondt. De er fortætninger af menneskelivet: fysisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Hvis det digitale skal virke, skal det virke her.

”Det digitale” er ved at transformere den måde, menneskelivet leves og forvaltes på, ikke bare i den vestlige, rige del af verden. Mobiler er mere udbredt end toiletpapir og evnen til at læse. I og med at en stor del af vores liv leves online, digitalt medieret og faciliteret, så flytter magten, økonomien og kulturen med. Det samme gør problemerne. På den måde er situationen på det digitale område som for 150 år siden, hvor de store infrastrukturer som jernbaner og telekommunikation blev opbygget: et kaotisk ræs for dominans og rigdom. På den ene side stod storindustrien og den globale kapital. På den anden side middelstanden med de små og mellemstore virksomheder med et mere lokalt udgangspunkt. I midten stod lovgiverne og skulle finde en god måde at regulere det hele på.

Det samme gentager sig nu i det digitale, på CES 2018 i Las Vegas, hvor kampen om den digitale økonomi udkæmpes med intelligente skraldespande, Bitcoins og selvkørende biler. I denne ret dramatiske digitale omstilling har byerne en unik rolle. En borgmester har ikke den luksus at kunne nøjes med kun at fokusere på en sektor alene. Her gælder det hele lokalsamfundets ve og vel, først og fremmest job og et meningsfyldt liv til borgerne. Og hvis de globale digitale kræfter truer lokalsamfundets integritet, så siger borgmestrene stop. Det har vi set så rigeligt med eksempler på på den politiske scene. Deres våben er indkøb og fælles standarder. De vil nægte at købe og i det hele taget acceptere systemer, der ikke virker i praksis, er monopolistiske, og som ikke bidrager positivt til jobskabelse og livskvalitet.

På den måde bliver byerne stedet, hvor balancen i det digitale liv skal findes: mellem overblik og overvågning, globale og lokale logikker, effektivisering og stress, og mellem fælles og privat. Byer er ikke interessante digitalt, fordi de er storbysmarte og med på de seneste trends. De er ganske enkelt en af de største magtfaktorer i den digitale revolution, og de har ikke tænkt sig at aflevere nøglen til den digitale by til nogen.

Del

Journalist

Martin Brynskov, lektor ved Aarhus Universitet og formand for det globale bynetværk Open & Agile Smart Cities

Andre artikler