Weekly News

Anne Katrine Harders, projektleder hos Green Building Council Denmark. BY OG BYGGERI

Morgendagens bymiljø i nyt lys

Green Building Council Denmark har præcertificeret de første bæredygtige bymiljøer i Århus, Horsens og København, og et væsentligt parameter er belysning i vurderingen af et bymiljøs bæredygtighed.

Vi går ind og evaluerer projekter på om der er mørke kroge eller steder man ikke kan opholde sig når der er mørkt.

Moderne byplanlægning kan ikke nøjes med udelukkende at inddrage tekniske og miljømæssige parametre hvis ønsket er at designe bæredygtige bymiljøer. Et bredt perspektiv på bæredygtighed indebærer også, at der tænkes vilkår for social bæredygtighed ind i planlægningen.

– Der skal være plads til mennesker i moderne byrum, og det er ikke en selvfølgelighed når man ser historisk på det. Der er mange variabler at måle social bæredygtighed efter. Er der indkøbsmuligheder? Steder for fælles aktiviteter? Attraktive grønne opholdsområder? Eller om det er let for funktionsnedsatte borgere at færdes i området? Det udtaler projektleder Anne Katrine Harders fra Green Building Council Denmark, som bæredygtighedscertificerer bygninger efter DGNB-systemet, og siden 2013 også byområder.

Et af de områder hvor det tekniske skaber forudsætninger for det sociale liv i et byområde er belysning. Og vurderinger af belysningskoncepter indgår da også som en vigtig del af certificeringsarbejdet.

– Vi ser generelt på, om det er rart at være i byområdet. Vi går ind og evaluerer projekter på om der er mørke kroge eller steder man ikke kan opholde sig når der er mørkt. Vi ved f.eks. at noget af det der skaber mest utryghed for beboere, er mørke områder, og det ville påvirke vurderingen af, hvor socialt bæredygtigt det er, siger Anne Katrine Harders.

Når Green Building Council Denmark vurderer et belysningskoncept er det altså nogle generelle, kvalitative egenskaber der ses på, hvor de tekniske egenskaber blandet andet handler om konkrete faktorer som energiforbrug. For Anne Katrine Harders handler det altså om at se bredt på bæredygtighedsbegrebet.

– Ind til nu har vi kun præcertificeriet nye byudviklingsprojekter, og her har vi primært vurderet om belysningskoncepterne er inden for rammerne af hvad vi betegner som bæredygtigt. Det bliver imidlertid spændende at se på de midtvejscertificeringer, som foretages når infrastruktur og byggemodning begynder at tage form. Her kommer vi til at se på konkrete og forhåbentlig innovative løsninger, siger hun.

I den forbindelse er det ifølge Anne Katrine Harders af og til en udfordring for f.eks. bygherrer eller byplanlæggere at blive på sporet.

– Der er stor vilje til bæredygtighed, og de fleste bygherrer og byplanlæggere har det med i deres udviklingsfase. Men det sker ofte i selve byggefasen at tingene bliver skrællet væk typisk af økonomiske eller tekniske årsager. Her fungerer en DGNB-certificering både som benchmark og som planlægningsredskab, der strukturerer processen og giver et solidt grundlag at tage beslutninger på. Det mindsker risiko og ressourcespild undervejs og skaber i sidste ende et mere bæredygtigt og attraktivt byområde.

Fakta

Green Building Council Denmark udviklede DGNB-certificeringen for bæredygtige byområder i 2013. Siden er byudviklingsprojekterne Nordhavn og Carlsberg By i København, Brygger Bakke i Århus og Nørrestrand i Horsens præcertificeret, og flere projekter er på vej.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler