Weekly News

Lorenz Volz, afdelingsleder i Dansk Miljørådgivning A/S. GENBRUG & AFFALD

Miljøsanering er afgørende for fremtiden

Klorede paraffiner, asbest, tungmetaller, tjære og PCB. En uundgåelig del af vores bygningskultur, der stiller store krav til nutidens nedrivnings- og miljøsaneringsfimaer.

Jo mere man kigger, jo mere finder man!

Listen over, hvad der gemmer sig inden for murene i vores bygninger er lang. Og faktisk også blevet længere. For som Lorenz Volz, afdelingsleder i Dansk Miljørådgivning A/S, forklarer:

– Jo mere man kigger, jo mere finder man!

Hvor det i 80’erne var asbest, man gik på jagt efter, er det i dag også stoffer som bly og kviksølv samt PCB og tjære, der er på listen over de mest eftersøgte. Det gælder også klorede paraffiner, der siden slutningen af 70’erne er blevet anvendt i bl.a. fugemateriale i stedet for miljøgiften PCB, men som nu også er kommet på Miljøstyrelsens liste over giftige stoffer.

Der kommer således stadig nye stoffer til – deriblandt også stoffer, som man hidtil anså som harmløse. Det skyldes ikke mindst, at branchen er blevet bedre til at identificere de miljøproblematiske stoffer i materialerne:

– Hvor asbest primært blev fjernet fra tagene i 80’erne er vi nu blevet opmærksomme på, at det rent faktisk også findes i f.eks. pudslag og klæber til bl.a. fliser og gulve, forklarer Lorenz og fortsætter:

– Vi har fået mere erfaring, mere viden og ikke mindst både bedre og billigere analyseværktøjer end tidligere. Det er en naturlig udvikling, men også en udvikling, der stiller store krav til bl.a. bygherrer og nedrivningsfirmaer, for slet ikke at tale om miljøsaneringsvirksomheder. For selv den dygtigste entreprenør kan ikke forudsige, hvad der egentlig gemmer sig inde bag murene, under gulvene og bag listerne, før man har undersøgt det nærmere.

At man er blevet bedre til både at identificere og analysere inden en nedrivning sættes i gang, er ikke alene godt for miljøet og os mennesker, der færdes i det. Det har også en positiv effekt for nedrivningsvirksomhederne, forklarer Lorenz, der har beskæftiget sig med miljøsanering i mere end ti år:

– Det giver et fornuftigt grundlag for en realistisk pris, og for at priserne kan sammenlignes – netop fordi man jo i kraft af de omfattende analyser kender omfanget af nødvendig miljøsanering.

Det giver også virksomhederne mulighed for at leve op til de gældende krav om, at ansatte ikke udsættes for ukendte, miljøfarlige stoffer, da man jo allerede kender både forekomsten og placeringen – samt en øget kvalitet af de materialer, der skal genanvendes, da der foreligger dokumentation for, at de afrensede materialer er rene nok til at fortsætte i kredsløbet.

Og dette er netop meningen med miljøsanering: At fjerne miljøfarlige stoffer fra kredsløbet. Uanset om det gælder en hel eller en delvis nedrivning eller en renovering. For selv om det ofte er tidligere generationer, der har tilført de farlige stoffer til bygningerne, så er det bygherrens ansvar, at de bliver fjernet, sorteret og om muligt genanvendt. 

Del

Journalist

Rikke Kokholm

Andre artikler