Weekly News

Lysere tider for vindenergi

Omkostningerne ved elproduktionen til havs er for nedadgående i disse år, og det skyldes ikke mindst forudsigelighed i markedet og teknologisk udvikling.

Vindmøller til havs er i rivende udvikling på teknologisiden. Det sker samtidigt med, at man tager hensyn til miljøet og omgivelserne.

Den pris, vi betaler for vores elektricitet, er sammensat af mange forskellige faktorer, f.eks. betaling til energiselskabet, distributionsomkostninger, PSO-tarif og afgifter m.v. Og er man den miljøbevidste forbruger, der gerne vil støtte op om grøn omstilling og bæredygtighed, så bliver det en kende mere kompliceret, for hidtil har f.eks. omkostningerne ved offshore vindenergi lagt en dæmper på mange forbrugeres gode hensigter. Men Søren Juel Petersen, Global Market Director i Rambøll, der har med offshore vindenergi at gøre i sit daglige virke, slår fast, at der er lysere tider i vente for offshore vindenergi:

– Forbrugerne vil jo helst ikke betale mere, end godt er. Selvfølgelig er der nogen, der gerne betaler ekstra for den grønne strøm, men det er stadig et fåtal. Hidtil har offentlige tilskud holdt priserne op på el produceret offshore. Men på de seneste to-tre auktioner i Europa er der budt ind med elpriser uden offentligt tilskud, og det gør det hele meget mere økonomisk interessant. Det er det nye buzzword – ”no subsidaries”. Dem, der har en stor portefølje, og dem, der føler, at der er kommet forudsigelighed i markedet, vælger nu at gå ind i offshore vind. De satser på, at de vigtige teknologiske udviklinger kommer, for så kan man producere uden statsstøtte, forklarer Søren Juel Petersen fra Rambøll.

Hidtil har forbrugerne skullet lægge subsidier oveni den reelle elpris, men det er et snart overstået kapitel, mener han.

– En aftager på offshore vindenergi – det kan være en stat eller et energiselskab – har ifølge loven skullet lægge penge oveni den pris, det koster at producere elektriciteten. Det ændrer sig i disse år, og det har resulteret i et drastisk fald i elpriserne fra offshore vindenergi. Det viser også, at der rundt om i verden er politisk vilje til at se mere positivt på offshore vindenergi. Det kan hjælpe til den grønne omstilling, for så bliver der mere interesse omkring den grønne energi for alle parter, siger Søren Juel Petersen.

I det hele taget er offshore vind­industrien ikke en branche, hvor man lægger sig på langs og venter på bedre tider. Der er konstant fokus på at udvikle teknologien.

– Vindmøller til havs er i rivende udvikling på teknologisiden. Det sker samtidig med, at man tager hensyn til miljøet og omgivelserne. F.eks. fjerner man møllerne fra land, hvor de kan genere naboer. Og til havs bliver der også taget hensyn til pattedyrene, så man ikke skræmmer dem væk fra deres habitat, når man rammer stålrør ned i havbunden, siger Søren Juel Petersen.

Den teknologiske udvikling har også banet vej for, at det fremover bliver muligt at lagre den energi fra vindmøllerne ude på havet, som er i overskud. Den skal nemlig bruges i de perioder og årstider, hvor der ikke er så meget vind.

– Energilagring i batterier er en udvikling, der er i fuld gang, og som vi forventer os meget af. Tidligere har man skruet ned for møllerne, når der blev produceret for meget el, men med de nye batterier, kan man lagre energien. I Rambøll arbejder vi også med damvarmelagre, som hidtil kun har været brugt til lagring af varme fra solenergianlæg, men også rummer muligheder for vindenergi. Man lægger en stor dug ud over et stort hul i jorden, hvor man varmer vand op, så man i perioder med lidt eller ingen vind kan bruge det varme vand til at producere energi. Det gør det muligt bedre at regulere og optimere energien, siger Søren Juel Petersen.

– I øvrigt skal der være en cadeau til de danske kraftværker, der har formået at skrue op og ned i forhold til, hvor meget vind, der er. Uden dem havde vi ikke formået at integrere vindenergien i det danske energimix, siger Søren Juel Petersen fra Rambøll. 

Fakta

Vindenergi udgør i dag mere end 2,5 procent af det totale elforbrug på verdensplan og vokser med over 25 procent årligt.

Del

Journalist

Jørn Sørensen

Andre artikler