Weekly News

Allan Schrøder Pedersen, sektionsleder fra DTU Energi, stod i spidsen for arbejdsgruppen, der sidste år udarbejdede en rapport med anbefalinger til en kommende indsats inden for energilagringsteknologier i en dansk kontekst. MILJØ

Lagring af energi bliver nødvendig

Vi står over for en revolution af det danske energisystem. De fossile energikilder skal udfases, og de bæredygtige skal overtage. Lagring af energi er en forudsætning for, at det kan lade sig gøre.

Lagring af energi er en afgørende forudsætning for fremtidens bæredygtige energisystem i Danmark.

Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Allerede i 2020 skal 50 procent af elforbruget dækkes af vindenergi, og i 2035 skal vores forbrug af el og varme dækkes af ikke-fossile ressourcer. Det er målsætningerne, og det betyder, at vi i stigende grad får behov for at kunne lagre energi, så den altid er tilgængelig, når vi har behov for den.

Teknologierne til at få energi ud af sol, vind og vand findes, men dels kan den for eksempel ikke hældes direkte i tanken på en bil, og dels er disse energikilder ikke så pålidelige som de fossile. El er for eksempel en energi, der skal bruges, når den bliver produceret. Det vil derfor være smart at kunne lagre noget af den el, der produceres, når det blæser, så den kan bruges, når det er vindstille. Kort sagt er der behov for, at lagring af energi bliver sat i værk. Vi er allerede i gang i Danmark, eftersom fjernvarmelagre er en måde, hvorpå varme lagres i store vandtanke. Også varmepumper, der omdanner el til varme, benyttes i dag. Men der findes et spænd af stadig uudnyttede muligheder for lagring af energi – teknologier, der bl.a. forskes i på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det gælder for eksempel kemisk energilagring som i elektrolyse, varmelagring, batterilagring og lagring ved at komprimere luft. Mulighederne er mange, men ikke alle er lige relevante for Danmark. For eksempel vil det ikke i flade Danmark umiddelbart give god mening at forske i energilagring ved at pumpe vand op i bjerge. Sektionsleder for DTU Energi Allan Schrøder Pedersen var leder for den arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra forskningsinstitutioner og dansk industri, der i 2014 udarbejdede en statusrapport med anbefalinger til, hvor der bør sættes ind med hensyn til forskning og udvikling af teknologier til energilagring i en dansk kontekst. Han ser udviklingen som en revolution af energisystemet.

– Lagring af energi er en afgørende forudsætning for, at fremtidens bæredygtige energisystem i Danmark kan fungere. For hvad skal vi flyve med, køre med og varme vores huse op med, når vi beslutter, at vi ikke længere skal bruge olie, gas og kul, hvis vi ikke forstår at lagre energien fra de vedvarende energikilder, så vi kan bruge den, når der ikke er tilstrækkelig primærproduktion. Vi står over for en stor forandring – en revolution af energisystemet, lyder det fra Allan Schrøder Pedersen, der sammen med arbejdsgruppen anbefaler, at Danmark især koncentrerer udviklingen og indsatsen på energilagringsteknologierne; kemisk lagring (som ved elektrolyse), varmelagring og batterilagring.

– Elektrolyse kender man fra fysiktimen – men det er også en måde at lagre elektricitet i form af brint på. El kan spalte vand i brint og ilt, så ved at bruge elektrolyse, kan man omdanne vand til brint og ilt. Man kan også spalte kuldioxid til ilt og kulilte, som sammen med brint kan danne syntesegas til produktion af en lang række værdifulde kemiske brændstoffer. På den måde kan man omdanne strøm fra vindmøller eller solceller til kemisk brændstof, der kan bruges til transportformål eller omdannes til elektricitet igen i en brændselscelle, hvis det er ønskeligt forklarer Allan Schrøder Pedersen.

Varmelagring eller termisk lagring, som det også kaldes, anvendes allerede i dag i vores hjem (varmtvandsbeholdere), og i forbindelse med kraftvarmeproduktion og fjernvarme, men ifølge arbejdsgruppen og Allan Schrøder Pedersen vil varmelagring kunne spille en endnu større rolle i fremtiden ikke mindst i forbindelse med sæsonlagring af varme fra solfangere. Andre muligheder er at lagre varme i beton og i undergrunden.

– Danmark har et betydeligt know-how, når det gælder varmelagring, og op mod 50 procent af den energi, der i dag efterspørges af forbrugerne, går til den varme, som vi bruger i vores huse og bygninger. Varme udgør altså en stor klump i vores energisystem, og der er derfor et stort potentiale i at udvikle bedre teknologier til varmelagring, siger Allan Schrøder Pedersen.

Batterilagring er en gennemprøvet teknologi inden for el, men det fungerer endnu ikke optimalt, bl.a. fordi energiindholdet ikke er stort nok i forhold til, hvad batterier vejer og optager af volumen.

– Vi ser teknologien begyndelsesvis anvendt i el-biler. Til korte ture og bytrafik fungerer det fint, men der er stadig langt endnu, fordi det kræver et meget stort batteri at have el nok til at køre lange distancer, fortæller Allan Schrøder Pedersen, der vurderer, at der er et stort potentiale i at udvikle bedre batterityper til lagring af energi.

Fakta

Anbefalingerne i rapporten ”Status and recommendations for RD&D on energy storage technologies in a Danish context” tager udgangspunkt i de kompetencer, der findes i Danmark, ligesom der er taget højde for aftagemulighederne for teknologien.

Del

Journalist

Anne-Mette Klausen

Andre artikler