Weekly News

Aktivitetsskoven bliver et af KlimaByens nye grønne områder BY OG BYGGERI

Klimatilpasning bliver til byudvikling i Middelfart

Klimatilpasning er en stor udfordring i de danske kommuner, og i mange tilfælde har løsningerne handlet om traditionelle udvidelser af kloaknettet. Men tænker man i nye baner, kan investeringer i klimatilpasning bruges som løftestang for byudvikling. Det viser KlimaBy-projektet i Middelfart, hvor målet er at klimatilpasningsløsningerne, foruden at håndtere regnvandet, skal skabe merværdi for byen i form af grønnere og smukkere byrum. 

KlimaByen udvikles i en samskabende proces med mange forskellige interessenter. 

KlimaByen i Middelfart er et af de største klimatilpasningsprojekter i Danmark. Projektet, som udvikles i et samarbejde mellem Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Realdania, skal demonstrere løsninger på de udfordringer Middelfart står over for i fremtidens klima, der vil medføre flere ekstreme skybrud. 

Udfordringen er i første omgang et problem for Middelfart Spildevand, som har ansvar for at håndtere byens regnvand. Størstedelen af byen har fælleskloakering, hvor regnvand fra tagrender og veje ledes bort i kloaker. Det betyder, at regnvand blandes med forurenet spildevand, og når ekstreme skybrud indtræffer, løber det over og oversvømmer kældre og lavtliggende dele af byen.

– I 2011, hvor vi indledte forarbejdet til KlimaByen, havde vi allerede udvidet kloakeringen i dele af Midtbyen, og vi stod over for et tilsvarende projekt i Middelfarts vestlige del, fortæller direktør for Middelfart Spildevand Allan Bruus om starten af projektet og fortsætter:

– Problemet var, at store rør skulle føres igennem den historiske bydel med gamle smukke bindingsværkshuse. Det ville både være dyrt og besværligt.

Allan Bruus er biolog, og han har i mange år interesseret sig for vandmiljø og dets potentiale i byrummet.

– Det ville være meget smartere at finde et fleksibelt system, der både kunne håndtere den almindelige regn og ekstreme skybrud. Nedgravede rør bidrager ikke til det synlige bymiljø, men det gør regnhaver, bassiner og grønne arealer, siger Allan Bruus om visionen med KlimaByen.

Et forprojekt viste, at det sagtens kunne lade sig gøre at håndtere regnvand fra skybrud på overfladen. Forprojektet vakte interesse hos Realdania. Projektchef Anne-Mette Gjeraa siger:

– Vi syntes, det var spændende at se, hvordan tre bydele og især en historisk bydel kunne klimatilpasses på denne måde og derved få merværdi ud af de store investeringer. Klimatilpasningsprojektet i Middelfart tilføjer rekreative områder, aktiviteter og grønne arealer til byrummet.

Ifølge Anne-Mette Gjeraa er klimatilpasning en oplagt anledning til at forbedre byrum og byer, og den økonomiske sidegevinst er også værd at fremhæve:

– I forhold til at grave kilometervis af rør ned i gaderne har vi i andre projekter set besparelser på flere millioner kroner ved at samtænke overfladehåndtering med rekreative anlæg, siger hun.

KlimaByen i Middelfart omfatter 45 hektar af byen. I juni i år vandt Team GHB Landskabsarkitekter konkurrencen om det konkrete design af KlimaByen. Her løses opgaven med aktivitetsskov, frodige forløb og regnopsamlingsområder. En vigtig faktor for KlimaByens succes er, at så mange grundejere som muligt i projektområdets villa- og parcelhuskvarterer og historiske bydel frakobles kloaknettet. Helle Baker Norden er som projektleder den, der står i projektets centrum. For hende er KlimaByen et eksempel på, hvor vigtigt borgerinddragelse og dialog er.

– Det er i høj grad et spørgsmål om kommunikation og projektet er dermed ikke udelukkende en teknisk opgave. Det er afgørende, at grundejerne kobler sig fra kloakken, men vi gør det af frivillighedens vej. Vi arrangerer workshops med borgerne, dialogmøder ude i projektområdet og søger derigennem at inddrage borgenes særlige lokale viden og input i projektet, fortæller Helle Baker Norden.

Hun understreger, at de 76 millioner kroner, som er projektets budget, bliver brugt på de offentlige arealer. Det betyder, at de private grundejere selv står for nedsivningsanlæggene i deres haver, når de kobles fra kloaknettet.

– Spildevandsselskabet tilbagebetaler cirka 24.000 kroner af tilslutningsbidraget, som den enkelte grundejer kan bruge på regnvandshåndtering på sin egen grund. Vi tilbyder eksempelvis, at de kan booke en ingeniør, som kan give input til, hvordan det gøres, ligesom der er afholdt kurser for både entreprenører og anlægsgartnere samt for borgerne i KlimaByen, som grundejerne kan lade sig inspirere af, siger Helle Baker Norden.

Dialogen mellem projektets parter og beboerne i området er i høj grad blevet varetaget af den strategiske bygherrerådgiver Bascon, hvor Inger Haarup Borchmann har været tovholder for inddragelsesprocessen. For hende er det den komplekse organisation og de mange interesser, som i høj grad kendetegner projektet.

– KlimaByen udvikles i en samskabende proces med mange forskellige interessenter. Vi forsøger så vidt muligt at holde en tæt og direkte dialog med grundejerne i området, og vi vægter meget højt at give borgerne mulighed for at få indflydelse på projektudviklingen. Vi bruger KlimaBy-projektet med anlæg på offentligt areal til at inspirere og motivere grundejerne til selv at håndtere regnvandet på egen grund. Samtidig samler vi trådene imellem de parter, der står bag projektet, fortæller Inger Haarup Borchmann og påpeger:

– Vi har som bygherrerådgiver en rolle, hvor vi bistår projektlederen i styring af tidsplan, økonomi og anlægsproces, og hvor vi sikrer, at der findes fælles fodslag for de mange interesser, der er i projektet. Fremtidens byplanlægning finder sted i komplekse organisationer med mange forskellige interesser, hvor ingen parter kan løse opgaven alene, og hvor alle får mere ud af realisere projektet i fællesskab. Det er KlimaByen i Middelfart et godt eksempel på.

Her til efteråret starter anlægsarbejderne for alvor, når detailprojekteringen er afsluttet. I 2017, når KlimaByen er anlagt, vil Middelfart fremstå som en grønnere og frodigere by. Borgmester for Middelfart Steen Dahlstrøm sammenfatter projektet således:

– Primært skal vi have løst problemet med store regnmængder, men med KlimaByen kan vi kombinere nytænkt afledning af regnvand med byfornyelse og derved skabe en mere attraktiv bydel. Vi håber, at vi kommer frem til så gode og bæredygtige løsninger, at det vil brede sig til andre byer.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler