Weekly News

Hvad en vatpind kan lære os om havforurening

Plast-forurening til havs skyldes ikke kun uansvarlige sømænd. Også landkrabber med dårlige vaner spiller en rolle.

De er symboler på en adfærd hos mennesket, vi skal forsøge at ændre, hvis vi vil en stor del af havforureningen til livs.

Kilderne til havforurening er flere og mere komplekse end blot det traditionelle trusselsbillede af en uansvarlig kaptajn, der dumper besværligt affald til havs og undlader at indberette gods, der er skyllet over bord af en høj sø.

Det ved KIMO International – den internationale sammenslutning af kystkommuner, der arbejder for at forbedre hav- og kystmiljøet – alt om.

Organisationen forsøger at påvirke indsatsen på alle niveauer – fra politikere nationalt og internationalt til den enkelte forbruger på land, der nok har et større medansvar for havforureningen, end man lige skulle tro.

Det bliver bl.a. synligt, hver gang KIMO Danmark sammen med Naturstyrelsen laver projekter på udvalgte danske strande, hvor affald bliver opsamlet, talt og analyseret. Eksempelvis ender overraskende mange vatpinde på strandene.

– Folk renser ikke ører på stranden, så vatpindene kommer mere sandsynligt fra krydstogtskibe. Men det, vi er mest bange for, er, at vatpindene er smidt i toilettet i et hjem på land og af en eller anden grund ikke bliver fanget i de kommunale rensningsanlæg, hvorefter de ryger ud i havet sammen med det rene, rensede vand og bliver en del af mikroplast-forureningen. Vi er nede i ting, der umiddelbart kan synes små, men deres påvirkning af miljøet er større end som så, og de er symboler på en adfærd hos mennesket, vi skal forsøge at ændre, hvis vi vil en stor del af havforureningen til livs, siger Preben Friis-Hauge, formand for KIMO Danmark, byrådsmedlem i Varde og medlem af regionsrådet i Region Sydjylland for Venstre.

Landkrabbernes medansvar for problemet med mikroplast i havene er stadig et underbelyst emne.

– Det er ikke videnskabeligt dokumenteret endnu, men i mange ekspertmiljøer hersker også den opfattelse, at den gummi, som friktionen mod asfalten slider af bildæk, bliver skyllet ned i grøfterne og videre ud i åer og vandløb for til sidst at ende i havet. Hvis det er sandt, er vi ude i en udfordring, hvis løsning jeg ikke lige har fantasi til at forestille mig.

Ude på havene skal der en holdningsændring til, og venlige opfordringer rækker ikke. Der skal økonomiske incitamenter eller skærpede lovkrav på bordet.

– Vi så gerne, at man kunne animere fiskepartøjer til at tage det affald, de får ombord med deres net, med i havn i stedet for bare at dumpe det igen. Det vil kræve en eller anden form for økonomisk kompensation. Vi ønsker også en form for affaldsregnskab på både almindelige fragtskibe og tankskibe, men også store krydstogtskibe med flere tusinde passagerer ombord. Hvis de får så og så mange råvarer ombord, bør de generere så og så meget affald, som de afleverer ved hvert anløb af en havn, siger Preben Friis-Hauge.

Fakta

Kimo International har mere end 70 medlemmer og associerede medlemmer fra Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Danmark, Færøerne og Litauen.

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler