Weekly News

Er din virksomhed også batteriskurk?

Det er langt fra alle danske virksomheder, der overholder reglerne for transport af farligt gods, siger Mikkel Schneekloth fra Bureau Veritas HSE.

Det er bare ikke alle, der har tænkt på, hvad de skal gøre, når tingene skal retur.

Når et batteri i eksempelvis en bærbar computer eller en telefon ikke vil lade op, kan det skyldes, at batteriet er defekt. Hvis det er defekt, har det stor betydning for, hvordan batteriet må transporteres, idet også defekte litiumbatterier klassificeres som farligt gods. Det fortæller Mikkel Schneekloth, Operation Manager Dangerous Goods hos Bureau Veritas HSE.

– Når du som forbruger konstaterer, at telefonen ikke vil mere, går du ned i forretningen med den. Og det kan du også sagtens gøre, for der er tale om privat transport. Ikke nogen problemer i det. Hvis forretningen sender telefonen til reparation, idet de ikke kan undersøge batteriet yderligere, er batteriet ifølge lovgivning defineret som defekt. Og kravene til forsendelse af defekte batterier er meget høje, forklarer han og understreger, at det bl.a. er helt almindelige batterier til hverdagsbrug, der er tale om.

– Det er f.eks. ganske almindelige CR2032 knapcellebatterier. Langt de fleste af dem er litiumbatterier. De kan sidde i lommeregnere, pulsure, bilnøgler og lignende. De sidder jo i alt efterhånden, siger han.

– De batterier, der sidder i bærbare computere, er lidt større og kraftigere. Og der har du samme problemstilling. Når computeren ikke længere vil lade, afleverer du den i elektronikforretningen, og så skal de sende den retur. Og hvad så? Så står forretningen med et batteri, som per definition er defekt. Det kan godt være, det ikke er defekt. Det kan godt være, det bare er ”træt”. Det bliver et batteri jo med tiden. Men da forretningen ikke kan undersøge det nærmere uden at skulle transportere det, er det defineret som defekt, tilføjer Mikkel Schneekloth.

De restriktive regler for transport af defekte litiumbatterier skyldes den risiko, batterierne udgør under transporten. I værste tilfælde kan batterierne bryde i brand, og er de ikke forsvarligt pakket, kan de antænde andre materialer og forårsage store skader.

– I 999 ud af 1000 tilfælde sker der ikke noget. Men i det sidste tilfælde kan eksempelvis et PC-batteri spontant bryde i brand. Det kan antænde det køretøj, det bliver transporteret i. Det kan antænde, hvad der ellers er i nærheden, siger Mikkel Schneekloth.

Defekte batterier udgør så stor en risiko, at de ikke må transporteres via fly. Efter myndighederne i enkelte tilfælde har opdaget op til 80.000 batterier på fly, er reglerne efter krav fra bl.a. den amerikanske pilotforening skærpet, så hver virksomhed kun må sende et begrænset antal batterier ad gangen.

Overskrider en virksomhed reglerne for landevejstransport af defekte litiumbatterier, kan det medføre en betragtelig bøde, som i sjældne tilfælde kan lyde på over 50.000 kr., fortæller Mikkel Schneekloth.

– Hvis det er ét batteri, der sendes på lempelige vilkår, kan det give en bøde, der starter på 5.000 kr., til afsenderen, eksempelvis elektronikforretningen. Men hvis elektronikforretningen samler sammen over 14 dage og sender batterierne retur på én gang, så snakker vi rent faktisk om en bøde, der kan starte på 50.000 kr., siger han.

Bureau Veritas HSE er ikke den eneste virksomhed i Danmark, der arbejder med rådgivning og uddannelse inden for transport af farligt gods. På AMU-centre og tekniske skoler rundt om i landet tilbydes kurser, der giver kursisterne grundlæggende viden om, hvad farligt gods er, og gør dem i stand til at træffe de nødvendige forholdsregler i forbindelse med transport. Kurserne henvender sig først og fremmest til lastbilchauffører, men kan også tages af andre, der arbejder med farligt gods, f.eks. truckførere, der læsser farligt gods på køretøjer.

Også hos store transportvirksomheder som DHL er der fokus på området. Her stiller man eksperter i farligt gods til rådighed, som kan oplyse kunderne om de gældende regler.

Spørger man Mikkel Schneekloth, hvad virksomhederne generelt kan blive bedre til i forhold til transport af farligt gods, er hans svar entydigt: Virksomhederne skal indtænke returforsendelser i deres logistik.

– Det er fint at have styr på sit flow i forhold til leverancer. Men når man arbejder med logistik, er man også nødt til at kigge på, hvad man skal gøre, når tingene skal den anden vej, siger han.

– Når man snakker med folk, der arbejder med logistik, kan de stolt sidde og præsentere et flow, som er perfekt. Alt fungerer. Alle dokumenter kommer med. Alle er instruerede. Alle er uddannede. Det er bare ikke alle, der har tænkt på, hvad de skal gøre, når tingene skal retur, afslutter han. 

Fakta

Bureau Veritas HSE tilbyder både konkret rådgivning og generel uddannelse inden for farligt gods. Bl.a. udbyder Bureau Veritas HSE kurser i håndtering og transport af litiumbatterier. Bureau Veritas er til stede i 140 lande og har 69.000 medarbejdere på verdensplan.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler