Weekly News

Danmarks havne er i vækst

Mængden af gods, som transporteres ud og ind af de danske havne, har i mange år været på et stabilt niveau. 

Men alligevel er havnenes samlede areal, i løbet af de sidste syv år, blevet udvidet eller planlagt udvidet med op til en tredjedel, idet havnene er meget gode til at udnytte havnepladsen og leje plads ud til forskellige relevante virksomheder. Der er opbygget små maritime klynger på havnene, og det giver mulighed for øget vækst, nye virksomheder og dermed også arbejdspladser i landet.

– Der ses en stor efterspørgsel efter, at flere virksomheder får adgang til den dyre infrastruktur på havnene. For havnene handler det om, at kunderne er i fokus, for derved tiltrækkes endnu flere fra branchen, så der sker en klyngedannelse, fortæller Nete Herskind, Sekretariatschef ved Brancheorganisationen Danske Havne.

Når havnenes kunder lider under konjunktursvingninger – så lider havnene også. Og mange af Danmarks virksomheder er endnu ikke kommet helt over krisen, og det har haft en afsmittende effekt på søtransporten. Specialisering mellem havne er nødvendig. Men det er for den enkelte havne også ønskeligt at have flere ben at stå på, sådan at de kan sprede sig over flere dele af markedet, så de bliver mere robuste.

– Havnene er mere sårbare, hvis de kun har et enkelt markedssegment eller en eller få kunder. Havne med meget fiskeri er eksempelvist kommet mere ind også på godsområdet, så sårbarheden over for konjunkturerne i de enkelte brancher formindskes, siger Nete Herskind.

Danske havne er prismæssigt konkurrencedygtige sammenlignet med udlandet. Det skyldes ifølge Nete Herskind vores lange historiske søfartstradition, og at havnene har indtægter fra flere områder. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at påpege, at de danske havne selv betaler for deres landanlæg, oprensning og vedligeholdelse af havnen. Derfor er det så vigtigt at få tilstrækkelige midler ind, så havnene kan vedligeholde og udvide i takt med behovet. Havnene er typisk ejet af kommunerne, men de har selvstændige enheder og egen økonomi. Følgeligt planlægges nye tiltag såsom byggerier på havnene meget nøje, og der behovsafstemmes grundigt.

– Havnenes egenbetaling er ofte en garant for at investeringerne bliver fornuftige, siger Nete Herskind.

Adgangsforholdene til havnene ser generelt udmærkede ud. Danske Havne har dog nogle konkrete ønsker til forskellige forbedringer af små vejbidder, som med fordel kunne opgraderes og udbygges. Dermed kunne den tunge trafik til og fra havnene sikres, og trængslen kunne afhjælpes. Men der er kamp om midlerne, og små stumper vej prioriteres, ifølge Nete Herskind, ofte ikke. Men generelt fungerer transportvejene omkring havnene godt.

– Adgangsforholdene er meget vigtige for danske havne, siger Nete Herskind. Et godt eksempel er omkring containertransport, der kræver mange lastbiler, som kører ud og ind af havnene på kort tid. Trafikken skal glide, og der skal undgås kødannelse i byerne.

Fremtiden for Danmarks havne ser lys ud ifølge Nete Herskind. Danske havne har allerede et opdateret produktionsapparat, som kan bidrage til at løse de nødvendige transportopgaver, og herved aflede trykket på primært vejene. Mange havne har allerede udvidelsesplaner på plads til at imødekomme den nye udvikling, som skal aflaste vejnettet.

Fakta

Over 80 procent af Danmarks udenrigshandel kommer ind eller eksporteres via danske havne

Erhvervshavnene genererer knap 90.000 arbejdspladser i hele landet

Kilde: tidl. formand for Danske Havne, professor Peter Maskell

Del

Journalist

Maibritt Lund Pilgaard

Andre artikler