Weekly News

Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium. BY OG BYGGERI

Byplanlægning skaber stærke provinsbyer

I oktober uddelte Dansk Byplanlaboratorium den årlige Byplanpris ved Byplanmødet i Malmö. Denne gang gik prisen til Ålborg kommune.

De små provinsbyer har mange steder en styrke i de tætte netværk, hvor man hurtigt kan lave aftaler på kryds og tværs.

De nominerede var, udover Ålborg, Herning og Billund. Ålborgs årelange arbejde med at omdanne den industrielle havn til en attraktiv havnefront for borgerne, gjorde dog størst indtryk på juryen. I dag rummer havnefronten bl.a. ungdomsboliger, Musikkens hus, Utzon Center, Nordkraft, havnebad, Jomfru Ane Parken, Slotspladsen og Aalborg Universitet. Projektet blev startet omkring årtusindskiftet og har kostet 280 mio. kr.

Ifølge Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium, er denne strategi udtryk for en generel tendens lige nu, når kommunerne skal skabe gode og attraktive bymiljøer.

– I dag bruger man mere og mere energi på at omdanne det eksisterende til noget nyt. Det kan være industri- eller havneområder, som man omdanner til eksempelvis blandet bolig og erhverv eller rekreative områder. Eller virksomheder, som ikke er helt tidssvarende og derfor skal hjælpes videre, så der kan blive plads til nye.

Fælles for de tre nominerede kommuner er dog især, at de har formået at sætte fokus på deres individuelle styrker og den brandværdi, der ligger heri.

– De har hver især gjort et stykke arbejde i at finde frem til deres styrkepositioner. I Ålborg har de et stærkt universitet og forsøger at fastholde de studerende ved at skabe et vidensmiljø. De er desuden rigtig gode til at række ud og lave samarbejder på tværs mellem by, universitet og virksomheder.

Herning har den særlige ”Herning-ånd”, der stammer helt tilbage fra tekstilindustriens tid, hvor mange af de store tekstilproducenter investerede i kunst rundt omkring i byen. Den har fået et touch af kunst og huser i dag mange kreative erhvervsområder – og det bruger kommunen aktivt i udviklingen af byen.

I Billund har de LEGO, og det er helt afgjort, at der er nødt til at være et samarbejde, ellers er de ingenting. For nu at være lidt grov, så er Billund ikke rigtigt en by, som den ser ud i dag. Det er en lufthavn, LEGO-land og Lalandia, der endda ligger ret spredt fra hinanden, og så er det en bymidte, som har det rigtigt svært, bl.a. fordi detailhandlen lider. Det er de i gang med at rette op på med den nye strategi, ”Børnenes Hovedstad”, som jeg synes er ret genial, siger Ellen Højgaard Jensen.

I de jyske regioner er det et generelt problem, at detailhandlen har svært ved at overleve i bymidterne. Internethandel, shoppingcentre og discountbutikker trækker kundestrømmen væk, og det går ud over bylivet.

– Detailhandelsstrukturen er den største udfordring for virksomhederne i de mindre byer, da den ændrer sig drastisk i disse år. De kommuner, der ikke får taget hånd om problemerne, kan meget vel ende med at blive det, vi kalder ”donut-byer”. Altså byer, som måske har nogle gode parcelhuskvarterer, men langsomt bliver udvandede i bymidten. Der er ikke ret mange mennesker, der er ikke ret meget attraktivitet, og det bliver også lidt skummelt efter mørkets frembrud. Jeg tror vi vil se, at mange af byerne i fremtiden får en helt anden struktur, og at det ikke nødvendigvis er handel, men kultur, kommunalfunktioner og boliger, der vil fylde i bymidterne, fortæller Ellen Højgaard Jensen.

Kommuner, der gerne vil tiltrække virksomheder, skal koncentrere sig om at skabe tryghed – også i de områder, der er domineret af erhverv.

– I forhold til erhverv og vækst, så er en god by en tryg by. Virksomhederne vil gerne ligge på steder, hvor der er en høj grad af tryghed og gode sociale netværk. En mindre god by er til gengæld en by, hvor boliger og virksomheder geografisk er meget adskilt. Det betyder, at sidder du en sen aften og arbejder, så er du meget alene, måske i nogle lokaler ude på en eller anden mark. Det værste er de byer, hvor du kan arbejde i et industrikvarter langt fra bymidten og så tage ud til forstaden igen, når det bliver fyraften. Derfor skal kommunerne sørge for at integrere bolig- og erhvervsområder.

Selvom de store byer umiddelbart kan virke mest attraktive for mange virksomheder, så kan det faktisk være en fordel at placere sig i provinsen, hvor det er nemmere at markere sig og opnå indflydelse, hvis man ønsker det.

– De små provinsbyer har mange steder en styrke i de tætte netværk, hvor man hurtigt kan lave aftaler på kryds og tværs. Den tætte kontakt til det politiske niveau gør det let at opnå en fælles forståelse mellem kommune og virksomheder – f.eks. er erhvervslivet i Esbjerg jo meget begejstret for, at de har nem adgang til politikerne. Tekst: Cecilie Facius Madsen

Fakta

Byplanprisen blev indstiftet i 1996 af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen. Den tildeles en kommune, en region eller en organisation, som har gjort ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”. Prisen uddeles ved Byplanmødet hvert år i oktober.

Del

Journalist

Cecilie Facius Madsen

Andre artikler