Weekly News

Byggepladser lænses for store værdier

Indbrud på byggepladser er et stigende problem ifølge sikkerhedsekspert og direktør i sikkerhedsvirksomheden Onsite Safety Bo Ejsing.

– Godt nok er antallet af indbrud faldende, men det er tydeligt, at tyvene er begyndt at gå efter større værdier. Det kan være hele leverancer af køleskabe, gulve, døre, vinduer og endda entreprenørmaskiner, som forsvinder natten over, fortæller Bo Ejsing og fortsætter:

– For 20 år siden gik kriminelle efter værktøj, som hurtigt kunne sælges på det sorte marked, men de er blevet mere organiserede, og har ofte en aftager på forhånd. Især entreprenørmaskinerne kan let afsættes i udlandet.

Han peger på, at byggepladser ofte ikke er sikret ordentligt, fordi der ikke er fokus på det fra bygherrens eller entreprenørens side. Indbrud er nærmest blevet en kalkuleret risiko. Men som Bo Ejsing understreger:

– Det er en ret kortsigtet holdning, for i et byggeprojekt er tid penge og når der mangler materialer, fordi de er stjålet fra pladsen, så går det ud over tidsplanen. Bedre sikring kan klares med simple og billige løsninger og udover tabene er det en foræring til de kriminelle bander, at man ikke gør noget. 

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler