Weekly News

Biogas fra gårde er fremtidens energi

Gårdbiogas, hvor landmændene bruger rest-produkter fra markerne samt gødning fra dyr, passer godt ind i den danske energistrategi om at være fossilfri i 2050.

Grøn omstilling er ikke kun noget folk fra Nørrebro har patent på at snakke om.

Hos Sindal Biogas har man som en del af en effektiv miljøbevidst landbrugsvirksomhed i 2014 valgt at investere i et biogasanlæg, der skal levere fremtidens energi. Anlægget producerer 7,5-8,0 mio. m3 biometan om året, som bl.a. sendes ud i naturgasnettet. Et parcelhus bruger 1.200-1.500 m3 om året til at dække energibehovet.

– Landbruget forandrer sig hele tiden, og vi skal hele tiden tilpasse os den globale konkurrence. Vi kiggede i retning af en energiløsning med gårdbiogas, fordi vi mener, det er meningsfuld løsning, som er med til at fremtidssikre vores landbrug – så vi kan overlevere en sund forretning til næste generation, fortæller Morten Glenthøj fra Sindal Biogas.

Idéen i biogas er netop, at landmændene bruger restprodukter fra markerne, brugt strøelse og gylle fra dyrene til at udvinde energi. I Sindal har Morten Glenthøj selv affaldsprodukterne bl.a. fra de 1.300 hektar marker, og naboerne leverer også ind. Biogasanlæg kan også bruge affaldsprodukter fra fødevareindustrien eller husholdningsaffald fra byerne.

– Jeg kan optimere mit landbrug ved i høj grad at tage biprodukterne fra lokale marker som halm, frøgræs osv. Samtidig er jeg en aktiv spiller i at løse et samfundsproblem med affald, fortæller Morten Glenthøj og uddyber:

– Produktion af biogas løfter mit landbrug som helhed. Det er limen mellem min husdyrproduktion og mit markbrug. Biogasproduktionen giver en miljømæssig balance, som kan være med til at sikre mit landbrugs berettigelse i en udvikling, hvor mit erhverv, lige som alle andre brancher, skal være med til at løfte udfordringerne i flok.

Biogas er den eneste grønne energi, som kan lagres. Og når biomassen er tømt for gas, er der et restprodukt, som kan bruges som gødning på markerne i stedet for at kunstgøde.

– Mit og mange andre biogas­anlæg er certificerede. Det vil sige, at vi faktisk kan bevise, at vi leverer store mængder grøn energi, når hele det miljømæssige regnskab med transport, dyrkning, brug af energi, er gjort op, forklarer Morten Glenthøj og uddyber:

– Jeg tror, biogas kan være med til at løfte dansk landbrug. Vi står med en unik mulighed for igen at spille os ind på den folkelige bane, hvor der er brug for os. Ikke bare til at sikre en eksport, som er svær at få øje på i det daglige, men til at sikre den grønne omstilling og forsyningssikkerhed.

Ifølge Morten Glenthøj er håbet, at den grønne omstilling vil udmønte sig i endnu flere arbejdspladser – ikke mindst lokalt. Gassen bliver produceret i Vandkantsdanmark og sendes ind til byerne via naturgasnettet.

– Grøn omstilling er ikke kun noget folk fra Nørrebro har patent på at snakke om. Det gør vi også herude, hvor kragerne vender. Vi sætter gerne handling bag ordene i stor skala, hvis omverdenen spiller med, forklarer Morten Glenthøj og kommer med et opråb til politikerne:

– Jeg løber en risiko ved at investere i biogasproduktion. Jeg kender ikke økonomien på den lange bane. Jeg har en forventning om, at forbrugerne vil mere grøn energi i fremtiden, og politikerne lytter til det ønske. Det er jo politikerne, der skal sikre mine rammevilkår og derved min investering.

Morten Glenthøj har stemplet ind og gjort sit til at fremtidssikre den grønne energi og målet om, at energien i Danmark i 2050 skal være grønnere og ikke mindst fossilfri. 

Fakta

I Danmark er der omkring 160 biogasanlæg fordelt på landbrug, fællesanlæg, renseanlæg og lossepladser. Et typisk nyt gårdbiogasanlæg vil levere en energimængde svarende til at kunne opvarme omkring 4.000 husstande. En stor fordel er, at man i naturgasnettet kan gemme den producerede gas, til der er brug for den.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler