Weekly News

Bekæmpelse af madspild i føtex

Kampen mod madspild er en integreret del af Dansk Supermarked Groups strategiske fokusområder. Senest har koncernen meldt ud, at mængden af fødevarer, der går til spilde, skal halveres frem til 2030. føtex har i den forbindelse sat en hel vifte af initiativer i værk for at nå målet.

Vores størrelse betyder, at vi kan gøre en stor forskel.

I en verden, hvor befolkningstallet vokser voldsomt og formentlig vil nå ni mia. mennesker til år 2050, vil produktionen og distributionen af fødevarer være afhængig af en høj grad af effektivitet.

Samtidig har det store fokus på bæredygtighed gjort madspild til et vigtigt tema i detailbranchen.

EU-kommissionens pakke om cirkulær økonomi fra 2015 varslede foranstaltninger om at reducere spildet af fødevarer både hos forbrugere og hos detailvirksomheder i EU, og FN’s bæredygtighedsmål om at halvere det globale madspild frem til 2030 har ligeledes sat skub i udviklingen.

Det er netop den baggrund, som Dansk Supermarked Group læner sig op af i sin strategi for reduktion af madspild, som blev lanceret i april. Som den første dagligvarekæde i Danmark offentliggjorde koncernen sit samlede tal for den mængde af fødevarer, som årligt bliver kasseret i butikker og varehuse. Tallene viser, at i alt 33.400 ton mad i 2016 ikke nåede frem til kunderne. Åbenheden er et vigtigt skridt for at nå FN’s mål om at halvere madspild frem til 2030.

At store detailhandelsvirksomheder begynder at interessere sig systematisk for bekæmpelse af madspild, har enorm betydning, fordi kæderne har musklerne til at påvirke hele forsyningskæden. Det er en vigtig pointe for kædedirektør i føtex, Thor Jørgensen.

– Vores størrelse betyder, at vi kan gøre en stor forskel. Vi kan f.eks. samarbejde med vores leverandører omkring bedre emballage, hvor fødevarerne kan holde sig længere. Dertil har vi et godt samarbejde med lokale leverandører af frugt og grønt, et område hvor vi har udvidet en del, fortæller han og understreger, at kortere transport betyder mindre spild inden for visse kategorier.

Interessen for madspild er en udfordring, som Thor Jørgensen gerne kommer i møde. Det er slet ikke noget nyt for ham, men forskellen er, at der i offentligheden er kommet en øget opmærksomhed på udfordringerne.

– Madspild har altid været på agendaen i detailbranchen. Jo mindre vi smider ud desto bedre. Forskellen er, at kunderne er blevet mere opmærksomme på det, ligesom på CO2-udslippet. Det betyder, at vi kan fortælle mere om det og dermed i endnu højere grad være med til at påvirke en adfærd, siger han og fortsætter:

– Vi gør mange ting, som er ”usynlige” for vores kunder, og som handler om at effektivisere vores egne processer i værdikæden. Vi er f.eks. blevet mere præcise, når det gælder forecasting. Vi kan bedre se, hvor meget vi kommer til at sælge, og vi deler data med alle vores leverandører. Vi har meget avancerede systemer, som gør, at leverandørerne kan producere efter vores salgstal. Det kunne man ikke for få år siden. Det har enorm betydning for minimeringen af madspildet.

Den type optimering er vigtig ifølge Thor Jørgensen, men han lægger også stor vægt på de mere enkle initiativer, som er langt mere synlige. Såsom at sælge frugt enkeltvis, så kunderne kan købe den mængde, som passer bedst i deres forbrug og dermed forebygge, at der bliver smidt så meget ud i hjemmene.

En af de tendenser, der i disse år præger detailbranchen er convenience – færdigretter og lette løsninger til madlavningen. Den er blevet et værktøj i kampen mod madspild hos føtex, hvor slagtere og delikatesser er en fast del af konceptet.

– Bare i min tid er andelen af færdigretter steget markant, og dermed spiller de en vigtigere rolle. Convenience er på den måde både en udfordring og en mulighed. Der er f.eks. kortere holdbarhed på mixede salater end på enkeltingredienserne hver for sig. På den anden side er der mulighed for portionsanretning således, at mængden passer bedre, siger Thor Jørgensen.

Internt har føtex kørt en kampagne, der støtter kampen mod madspild, og i alle butikkerne findes der nu ”madspildskurve” hvor varer, der er tæt på udløbsdatoen, samles og sælges til nedsatte priser.

– Det har bare topprioritet, og medarbejderne rykker på det. Vi har fokus på adfærden, og kollegerne i vores varehuse er virkelig gode til at holde øje med detaljer, som tilsammen reducerer madspildet. Jeg glæder mig voldsomt til at se tallene for 2017, understreger Thor Jørgensen.

Dansk Supermarked Group og herunder føtex’ arbejde med at reducere madspildet, er del af en global bevægelse. Som medlem af den internationale organisation for detailvirksomheder og fødevareproducenter Consumer Goods Forum har koncernen allerede i 2015 tilsluttet sig en resolution om at halvere spildet af fødevarer sammen med de 400 andre medlemmer fra hele verden. Blandt dem er f.eks. britiske Tesco, som ugentligt sælger fødevarer til 50 mio. forbrugere. Koncernen har gjort kampen mod madspild til en kerneværdi, og har meddelt, at den ved udgangen af 2017 vil have afskaffet madspild fuldstændig. Initiativerne omfatter hotlines, velgørenhed og skærpede krav til leverandører. Tesco er verdens fjerdestørste dagligvarekæde med over 470.000 ansatte og globalt til stede med over 6.500 butikker og er dermed en af de betydeligste aktører i kampen mod madspild. Også det Schweiziske Migros arbejder strategisk med at nedbringe madspild, og i dag bliver 98,5 procent af alle fødevarer solgt eller givet væk til velgørenhedsorganisationer. Resten bliver genanvendt som dyrefoder, kompost eller i biogasanlæg. Kun 0,1 procent går helt til spilde. At koncerner som Dansk Supermarked Group, Tesco og Migros arbejder strategisk med nedbringelse af madspild vil få enorm betydning, ikke kun på grund af de mængder der er tale om, men også fordi de er med til at påvirke hele branchens håndtering af madspild. 

Fakta

Udover de mange interne tiltag samarbejder føtex med Wefood, som er startet af Folkekirkens Nødhjælp. Wefood aftager fødevarer fra føtex, som enten er for tæt på udløbsdatoen, som er indkøbt i for store mængder eller som har fejl på emballagen. Varerne bliver solgt til nedsat pris, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler