Weekly News

Affaldet skal tilbage i cirklen

På DTU forskes i, hvordan restprodukter i affaldet kan indgå i fremtidens cirkulære økonomi, så vi undgår deponi, og i stedet udnytter materialerne fuldt ud.

Medmindre vi transporterede mineaffaldet tre gange rundt om jorden, ville det stadig være en god forretning at genanvende.

Generelt er tendensen, at i fremtiden skal vi sikre, at vi anvender materialerne længere og derved sparer på ressourcerne. Og når materialerne er klar til at gå på pension, er der stort fokus på at genanvende mest hensigtsmæssigt, så man påvirker miljøet mindst muligt.

I dag sorteres affaldet i stor stil ude ved kilden, så restprodukterne kan indgå i den cirkulære økonomi og dels blive til nye produkter og dels undgå at forurene. Selvom danskerne sorterer på livet løs, er der stadig en del affald, som ender i deponi, fordi vi endnu ikke har kapaciteten til at få affaldsprodukterne ind i cyklus igen. Det kan være et låg på yoghurt-bægeret, som indeholder aluminium, der ender i asken uden at blive genanvendt.

– Asken indeholder en masse værdifulde stoffer, som det vil give god mening at recirkulere, samt giftige stoffer, der gør asken farlig for sundhed og miljø. Her på DTU er vi meget optagede af at se på, hvordan man i fremtiden kan ekstrahere de værdifulde og giftige stoffer, som uafvendeligt ender i asken, og derefter anvende asken i byggematerialer. Dermed udnyttes begge dele bedre, og deponi kan undgås, forklarer Pernille Erland Jensen, der er lektor på DTU BYG.

I Storkøbenhavn – blot for at tage et eksempel – brænder man også spildevandsslammet, som bl.a. indeholder fosfor.

– Der er stor fokus på, at vi skal recirkulere fosfor fra spildevandsslammet, men vi mangler en rentabel metode til at udvinde fosforen fra asken, fortæller Pernille Erland Jensen.

Et af de områder, Pernille Erland Jensen, har forsket i, er affaldsprodukterne fra minedrift i Grønland, og hvordan de på én gang kostbare naturressourcer og samtidig potentielt forurenede stoffer heri kan finde vej tilbage til den cirkulære økonomi.

– Vi ser bl.a. på, hvordan de store mængder mineaffald kan renses og genbruges til f.eks. produktion af beton for at reducere cementforbruget, der er en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af CO2, siger Pernille Erland Jensen.

DTU har regnet på, at cement kræver så meget energi at fremstille, at selvom mineaffaldet skal transporteres fra Grønland og ud i verden for at indgå i betonproduktionen, vil det stadig gavne på CO2-regnskabet.

– Medmindre vi transporterede mineaffaldet tre gange rundt om jorden, ville det stadig være en god forretning at genanvende. De tal siger jo lidt om, hvor meget energi, der går til at fremstille cement, siger Pernille Erland Jensen.

Det er absolut ikke kun i Danmark, man er optaget af at genanvende ressourcerne bedst muligt.

– Her på DTU havde vi en kinesisk ph.d.-studerende som fortalte, at i Kina er det ikke længere tilladt at fremstille mursten udelukkende af naturler. Der skal indgå genbrugsmaterialer i murstenene, fordi naturen ikke kan blive ved med at levere, fortæller Pernille Erland Jensen.

Fakta

I dag producerer man årligt, hvad der svarer til 1,6 tons beton pr. indbygger i verden. Fortsætter tendensen som i dag, vil det tal blive fordoblet i 2050.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler